Historie

 

BM Fitness er en enkeltmandsvirksomhed der blev grundlagt i 1992 af den nuværende ejer Bo Madsen. Konceptet var fra starten egen import af varemærket Proteus og salg direkte til slutkunden, som var private, firmaer og mindre klubber. Kontoret var dengang i privaten og lageret i 150 m2. lejede lokaler.

I 1995 købes den nuværende kontoradresse, Virkelyst 20 med kontor og 300 m2. lagerlokaler. På samme tidspunkt præsenteres firmaets første hjemmeside og fra første uge hentes ordrer fra dette dengang, nye medie. Produkt programmet blev løbende udvidet og i 1998 startes egen produktion af BM Line maskiner, som hurtig blev populære og som fortsat produceres af BM Fitness.

I 2002 blev der tilbygget 270 m2. kontor og udstilling, så det meste af vareprogrammet kunne fremvises. Samme år indledes samarbejde med firmaet Aktiv Sport, som udelukkende handlede med professionelt udstyr, hvilket førte til at kundegruppen nu også talte større klubber og motionscentre. I de kommende år gik det stærkt med levering af udstyr til både private, virksomheder og motionscentre, hvor hovedparten af det private salg, nu skete via hjemmesiden.

I 2005 bygges på en adresse tæt ved kontoret det nuværende hovedlager på 2500 m2. med plads til over 3000 EUR paller. Lageret giver mulighed for større indkøb til fordel for både kunder og for BM Fitness.

I 2006 opkøbes samarbejdspartneren Aktiv Sport samt forhandlingen af varemærkerne Oemmebi (nu Gym & Life), Johnson (nu Matrix) samt Casall. I årene fra 2008 til nu, har BM Fitness klaret sig fint igennem krisen ved interne tilpasninger og skærpede krav til leverandører. BM Fitness er i dag blandt de førende på markedet for udstyr til private, klubber og professionelt brug, hvor 6 dygtige medarbejdere sørger for, at kunderne får deres varer og servicebesøg til aftalt tid.





 

Privatlivspolitik Cookiepolitik Vilkår og betingelser