Motionscykler

Hvilken motionscykel skal jeg vælge ? 
Alle kan forholde sig til en motionscykel og ingen er i tvivl om hvordan den benyttes. Dette forklarer også at motionscyklen er det mest benyttede redskab til både motion, vægttab og genoptræning. En motionscykel er tilmed det redskab, hvor der skal investeres mindst for at få en god kvalitet. Dog er det som med alt andet, at købes for billigt, er konsekvensen at mekanikken vil have en begrænset levetid lige som trådet typisk vil føltes ujævnt. Motionscyklens vægt samt den maksimale brugervægt fortæller en del om kvaliteten. Hos BM Fitness sælges kun motionscykler i en seriøs kvalitet. 


Træning på motionscykel
En motionscykel træner hovedsageligt musklerne i benene, mens resten af kroppen bliver mindre berørt. Trods dette er en motionscykel på højde med både en crosstrainer og et løbebånd, når det handler om kondition og vægttab.

Den rigtige kvalitet
Skal motionscyklen benyttes en time eller to om ugen, kan der sagtens vælges en af de billige modeller. Er det derimod en hel familie eller en lille idrætsklub som skal benytte motionscyklen, kommer den nemt til at køre 10 timer eller mere om ugen, hvilket naturligvis kræver en motionscykel i højere kvalitet. Skal cyklen stå i et motionscenter, hvor den typisk kommer til at køre 25 timer eller mere om ugen, bør der vælges en professionel motionscykel. Ved alle varer er der vist ”anbefalet brug” som fortæller, hvad de enkelte modeller er egnet til.

Justerbar modstand
På de billigste motionscykler justeres modstanden manuelt på en drejeknap ved computeren, hvorimod de lidt dyrere modeller har justering af modstanden via taster på computeren. Modstandssystemet på langt de fleste motionscykler fungerer via en magnetbremse, som giver et jævnt og lydløst tråd. Magnet modstanden fungerer ved at magneter justeres i forhold til et svinghjul. Jo tættere magneterne kommer på svinghjulet, jo mere modstand. Da magneterne ikke berører svinghjulet er modstands systemet lydløst og uopslideligt. På nogle professionelle motionscykler genereres modstanden med elektromagnetisk modstand, hvor magneterne ikke er bevægelige, men ændrer magnetstyrke via spoler, som tilføres varieret strøm. Vægten og diameteren på svinghjulet er afgørende for et jævnt og behageligt tråd i pedalerne. Der fokuseres ofte på svinghjulsvægten, men diameteren på svinghjulet er lige så afgørende, da en stor diameter giver centrifugalkraft. Et 8 kg. svinghjul med en stor diameter giver derfor lige så jævnt tråd som et 15 kg. svinghjul, med en lille diamater.

Computer
Passiv computer : Uanset pris er alle motionscykler monteret med en computer, der som minimum viser hastighed, distance og tid. Det skal bemærkes at, på selv de mest avancerede motionscykler, er der altid et manuelt program hvor der blot trykkes start og modstanden justeres derefter manuelt.                                                                        

Aktiv computer : På de lidt dyrere modeller er der typisk programmer i computeren, så motionscyklen selv kan regulerer modstanden alt efter programvalg. De forskellige programmer gør at træningen kan målrettes til f.eks. vægttab eller genoptræning. Samtidig virker det motiverende, at modstanden varierer under træningsforløbet.                     

Innovativ computer : På nogle aktive computere er der mulighed for at tilkoble en smartphone eller anden enhed, hvilket åbner en helt ny verden af muligheder. Ud over forskellige programmer er her også muligheder for at cykle forskellige ruter via billeder eller film som vises på skærmen. Da der ofte kan vælges imellem mange forskellige ruter kan hvert træningsforløb være unikt. På professionelle motionscykler med innovative muligheder, er skærmen ofte en integreret del af computeren, hvilket er en mere brugervenlig løsning i et motionscenter, hvor der er mange forskellige brugere.

Gode råd ved køb af motionscykel

  • Vælg en motionscykel, som passer til behovet.
  • Køb motionscyklen i en ordentlig kvalitet, hvis træningen skal blive en succes.
  • Har motionscyklen en høj maks. brugervægt, er dette et tegn på at den er i god kvalitet. 
  • Der bør være minimum to års garanti. Bemærk at reklamationsret ikke er det samme som garanti.
  • Alt udstyr, som bliver brugt bliver slidt, så sørg for at der kan leveres reservedele til motionscyklen.
  • Skal motionscyklen bruges til genoptræning, bør der vælges en med lav indstigningshøjde.

 

Vigtigt at vide vedrørende leveringstid 
På motionscykler fra BH Fitness som er markeret med "professionel", skal der for ventes 2 - 6 ugers leveringstid. Vi kontakter dig ved ordre og aftaler levering. 

Læs mere Læs mindre

SPAR
{{ (product.Prices[0].FullPriceMax-product.Prices[0].PriceMax) }},-
{{product.Title}}

Anbefalet brug
Privat
Privat
Semi prof
Semi prof
Professionel
Professionel
Sammenlign
Ring for pris

Privatlivspolitik Cookiepolitik Vilkår og betingelser