Alt om leveringen

          - hvornår leveres min vare?
          - hvem leverer min vare?

          - skal jeg være hjemme, når min vare bliver leveret?

          - kan fragtmanden stille varen, hvis jeg ikke er hjemme?

          - Hvad nu hvis varen er skadet under transport?


Der kan opstå mange spørgsmål i forbindelse med et køb på en webshop. Vi beskriver her hvordan leveringen af din ordre forløber og hvad du skal være opmærksom på.
Kontakt os endelig ved spørgsmål.



Levering i Danmark

- Bestillinger afgivet på hverdage inden kl. 12.00 afsendes samme dag, til forventet levering den førstkommende hverdag imellem kl. 08.00 og kl. 16.00.
- Bestillinger afgivet på hverdage efter kl. 12.00 afsendes den førstkommende hverdag til forventet levering den næstkommende hverdag imellem kl. 08.00 og kl. 16.00. 

- Bestillinger afgivet i weekender og på helligdage afsendes den førstkommende hverdag til forventet levering den næstkommende hverdag imellem kl. 08.00 og kl. 16.00.

Forvent 1-2 dages ekstra leveringstid til ikke brofaste øer. Bestillinger med bankoverførsel som betalingsform afsendes først, når vi kan registrerer overførslen på vores bankkonto.

Alle ordrer til privatadresser på under 20 kg. leveres med Post Nord.
Alle ordrer til privatadresser på over 20 kg. leveres med Danske Fragtmænd.
Alle ordrer til erhvervsadresser leveres med Danske Fragtmænd.



Levering med Post Nord

Ordrer med fri fragt leveres uden omdeling med Post Nord, hvilket betyder at varen skal afhentes på nærmeste Post Nord udleveringssted. Du får en sms fra Post Nord om udleveringssted, når varen er klar til afhentning. Ønsker du varen leveret til din privatadresse, kan dette tilkøbes for kr. 29,- når du bestiller. Er levering til privatadressen tilkøbt, og varen må stilles uden kvittering, f.eks. ved yderdør eller carport, skal dette noteres i bemærkningsfeltet, når du bestiller. Det er på eget ansvar, hvis varen må stilles uden kvittering. Er levering til privatadressen tilkøbt og der ikke er nogen hjemme ved levering, eller noteret at varen må stilles, skal varen efterfølgende afhentes på nærmeste Post Nord udleveringssted.



Levering med Danske Fragtmænd
Ordrer som leveres med Danske Fragtmænd leveres med omdeling til din privatadresse eller til en erhvervsadresse. Ønsker du at varen må stilles uden kvittering, f.eks. ved yderdør eller i carport, skal dette noteres i bemærkningsfeltet, når du bestiller. Det er på eget ansvar, hvis varen må stilles uden kvittering. Er der ikke noteret at varen må stilles, skal der være en person på leveringsadressen til at kvittere for modtagelse. Er der ikke noteret at varen må stilles og der ikke er nogen hjemme ved levering, tager fragtmanden varen med til nærmeste fragtcentral og lægger en besked om at varen er forsøgt leveret. Du skal efterfølgende selv afhente varen på fragtcentralen eller betale et gebyr for en ekstra udkørsel. Ønsker du at fragtmanden skal ringe f.eks. 1 time før levering, kan dette noteres i bemærkningsfeltet, når du bestiller. BM Fitness tager ikke ansvaret for, hvis fragtmanden grundet travlhed ikke ringer som ønsket.


Vær opmærksom på at store og tunge varer (over ca. 20 kg) leveres på en palle ved yderdør, eller så langt fragtmanden kan køre med en palleløfter. Kravet til kørsel med palleløfter er et kørefast underlag som f.eks. fliser eller asfalt.

Eksempler:
- Vare på palle som leveres til etageejendom, leveres ved gadedør.
- Vare på palle som leveres til hus med grusbelagt indkørsel, leveres på fortov eller ved vejkant.
- Vare på palle som må stilles i carport med flisebelægning, leveres i carporten.


Levering til anden adresse
Kan der ikke være nogen hjemme til at modtage din ordre og bor du et sted, hvor der ikke er mulighed for at varen må stilles, kan der vælges en anden leveringsadresse. Dette kan være på dit arbejde eller hos en nabo eller familie.


Levering i udlandet
Vi kan også håndtere levering i udlandet. Bestil blot som normalt og vælg land, når du bestiller. Da fri fragt kun gælder i Danmark, kontakter vi dig når vi har modtaget din ordre, og oplyser en samlet pris for varer og fragtomkostninger. Vi afsender ikke ordren før du har accepteret og betalt den samlede pris. Skal varen leveres til et momsfrit land, vil momsen være fratrukket i den samlede pris.


Manglende pakker ved levering
Sørg altid for at kontrollere om der bliver leveret det antal pakker, som står anført på fragtbrevet. Det er dit ansvar at du har modtaget det antal pakker, som du kvitterer for ved modtagelse. Mangler en eller flere pakker skal dette påføres fragtbrevet, inden du kvitterer for modtagelse. Har du valgt at varen må stilles uden kvittering, er det dit ansvar hvis en eller flere pakker mangler. Dog har fragtmanden også pligt til at noterer på fragtbrevet, hvis en eller flere pakker mangler. Hvis det er konstateret at der mangler en eller flere pakker rettes der henvendelse til BM Fitness. Hav evt. fragtbrevsnummeret og adresse klar, da det vil gøre processen nemmere. BM Fitness bør have besked om mangler hurtigst muligt.


Varer beskadiget under transport
Sørg altid for at kontrollere alle pakker for beskadigelse ved modtagelse. Er en eller flere pakker beskadiget skal det noteres på fragtbrevet inden du kvitterer for modtagelse. Har du valgt at varen må stilles uden kvittering, er det dit ansvar hvis en eller flere pakker er beskadiget. Dog har fragtmanden også pligt til at noterer på fragtbrevet, hvis en eller flere pakker er beskadiget. Hvis det er konstateret at en eller flere pakker er beskadiget rettes der henvendelse til BM Fitness. Hav evt. fragtbrevsnummeret og adresse klar, da det vil gøre processen nemmere. BM Fitness bør have besked om transportskader hurtigst muligt.